20/02/2011

Surprise!

Fredag skulle jeg sove hjemme ved Mark. Men inden det ville jeg gerne se X-Factor hjemme med familien. Det faldte ikke i god jord ved min mor, hun blev nemlig rigtig sur og gnaven. Lige inden afgørelsen i X-Factor, ringede min bror. En kammerat og ham skulle hentes i Forum. Så vi kørte op og hentede dem, og satte derefter mig af hos Mark.

Lørdag morgen sover Mark og jeg længe, hvilket er en sjældenhed på hans lyse værelse. Senere, da vi havde fået morgenmad (omkring en 1-2 tiden), vendte Glenn frygteligt tilbage. Mark og ham kom så på den tossede ide, at vi skulle bage Amo boller. Det var ikke ligefrem nogen succes. De kunne ikke engang finde ud af at lave dejen - hvor der kun skal tilsættes lunkent vand og tørgær. Men så var det jo godt at jeg, mesterbageren, var der. Men vi fik bakset dejen færdig og satte den til hævning i 20 minutter. Det skal lige siges at der, i følge Amo, skal være nok dej til 16 boller. Nå, men efter hævningen gik vi ned igen, og begyndte at lave de her boller. Der blev så hele 6 boller. Jeg puttede chokolade i mine 2, uuumh. Så skulle de endnu engang efterhæve i 45 minutter, de fik så kun 15, fordi Glenn åbenbart havde travlt. Også ind i ovnen med dem. Da de så var færdige, lignede de lidt paddehatte. De var sprækket i bunden af bollen, og havde så ellers skudt op ad. Og mærkelige som drenge er, så skulle der selvfølgelig glasur oven på de her boller. Det mente Glenn så, at man lavede ud af ren kakao og vand - indtil jeg puttede flormelis i. Mine to boller var vellykkede, synes jeg selv. Drengenes var knap så vellykkede. De var rå indeni, haha!

Glenn og Marks boller

Efter vi så havde lavet vores boller og spist dem, blev Glenn hentet af Simon, for de skulle ned i byen. Da vi havde sagt farvel til Glenn, skulle Mark og jeg til at i gang. Vi skulle nemlig til fødselsdag ved min kusine og ældste fætter ved en 6-tiden. Så Mark hoppede i bad og jeg fik glattet hår og ordnet makeup - og så skulle vi selvfølgelig have noget finere tøj på. Mark var meget i tvivl om, hvad han skulle have på. Han ville gerne have haft sin hvide skjorte på - men den lå oppe ved mig. Jeg blev også ved med at sige, at han skulle tage det roligt, det var jo ingen galla vi skulle til, men blot en fødselsdag.

Ved en 6-tiden ringer min far og siger at vi godt kan begynde at gøre os klar, da han er ved Mark lige om lidt. Fint, så pakker jeg mine ting sammen og vi går nedenunder og får sko og jakker på. Vi går udenfor og i samme øjeblik kommer min far kørende. Vi går ind i bilen - som vi altid gør - hej og dav og det hele. Og sætter så kurs mod mit hus. Inden vi når hjem, skriver min mor så, om vi er blevet hentet. Ja, det er vi, og vi er ved Danske Bank nu. Ok.

Da vi så kommer hjem, tager jeg hverken sko eller jakke af, da jeg regner med at vi skal køre/gå med det samme. Da jeg så drejer om hjørnet ind til stuen ... SURPRISE!! ... så står der 15 tossede mennesker (dem jeg kalder familie og venner) og blafre med en masse små fødselsdagsflag - i anledning af min 18 års fødselsdag i overmorgen. Der blev jeg godt nok overrasket... x10!!

Lige inden jeg kommer ind. Beklager at billederne er lidt slørede.
 Så gav det hele pludselig lidt mere mening. Min mor havde jo været sur om fredagen, fordi jeg ødelagde alle hendes "planer" til dagen efter, eftersom hele stuen skulle tømmes for møbler, så der var plads til de kæmpe borde som de havde lejet til dagens lejlighed. Og Simon og Glenn skulle i byen for at købe gave til mig.

Nå men jeg kommer så ind i stuen, og dette var mit reaktions-ansigt:

Og jeg blev faktisk så overrasket over at der stod så mange mennesker inde i min stue, at jeg helt mistede appetitten, og det var sgu lidt ærgeligt, eftersom de havde købt en masse lækkert mad. Flødekartofler, frikadeller, flute, salat, kalkun, kartoffelsalat m.m.

Jeg var slet ikke forberedt på, at der skulle holdes fødselsdag for mig denne aften. Da min mor og jeg, havde snakket om at det skulle være næste weekend til spisning. På trods af det, var mange af gæsterne dog sikre på, at jeg vidste det, lige da jeg kom ind af døren. Men de skiftede vidst mening kort tid efter.


Jeg har ikke prøvet noget lignende. Men det var i hvert fald hyggeligt, hele aftenen. Og det var med det bedste selskab. Min kæreste, mine bedste venner, min familie, min families venner og naturligvis min svigermor, hendes kæreste og børn.

Og så havde vi da også vores egen charmerende underholdning - Simon - også kendt som min bedste ven. Dog en fuld bedste ven, i dagens anledning. Især efter bekendskabet med en flaske Riga Balsam (stærke sager). Men underholdende var det i hvert fald. Det tror jeg også de andre gæster synes.

Jeg ved ikke hvad jeg mere skal skrive, så derfor får i nogle billeder, der er taget i løbet af aftenen. Billeder siger jo, som sagt, mere end 1000 ord:


Til sidst vil jeg gerne sige mange tak, til alle dem som deltog igår og mange tak for de fine gaver. Det er ærgeligt man ikke bliver 18 år, flere gange :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar